Om Sol over Stevns

Om Sol over Stevns

Sol over Stevns er en musik- og markedsdag, som bliver holdt hvert år i juni på banerne ved Strøby Idrætscenter.

Arrangementet byder på en bred række af tilbud for hele familien. Målet med at lave arrangementet er dels at få samlet Stevns på tværs af kommunen, og samtidig at vise både stevnsborgere og nabokommunerne alt det gode inden for idrætsforeninger, kultur, turisme og specialiteter, som Stevns kan byde på.

Kom tættere på hinanden på Stevns

Sol over Stevns er en enestående mulighed for alle stevnsborgere at komme lidt tættere på hinanden. Vi har samlet en bred vifte af aktiviteter i programmet, som er med til at vise Stevns’ attraktioner frem.

Programmet indeholder musik fra lokale solister og bands, mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter arrangereret af idrætsforeningerne, kræmmermarked, kunsthåndværkere, stevnske specialiteter og turismeaktører og destinationer på Stevns.

Hvem er Sol over Stevns?

Sol over Stevns er en frivilllig forening, der er startet med det formål at arrangere en musik og markedsdag sammen med idrætsforeningerne på Stevns.

Arrangementet bygger på frivillige kræfter og hjælper blandt andet idrætsforeninger med at være mere synlige over for nye medlemmer. Foreningernes deltagelse er også en måde til at tjene penge til klubkassen ved at deltage med en stand og stille med frivillige på dagen.

Vi ses 15. juni 2019

Lendrumvej 3, 4671 Strøby
på banerne ved Strøby Idrætscenter